Kalamaki er en forholdsvis fredelig og børnevenlig ferieby, der ligger i laganasbugten. Kalamaki er den ferieby, der ligger nærmest lufthavnen (3km), hvilket også bevirker lidt flystøj (der flyves ikke over øen om natten). Byen består af en hovedgade med et stort udbud af taverner, forskellige souvenirbutikker og et antal mindre cocktailbarer. Langs hovedgaden er der flere sideveje, hvor hotellerne ligger.
Se Bravo Tours udbud af hoteller i Kalamaki her
Kalamaki har en lang skøn sandstrand med plads til alle, dog med et begrænset antal solparasoller og solsenge, så det kan anbefales selv at købe en parasol til at stikke i sandet. Da havskildpadden Caretta caretta i juni til august søger op på strandene i Laganasbugten for at ligge sine æg, er der visse restriktioner for Kalamami Beach, der bevirker, at stranden er lukket om natten, og der opfordres til, at folk ikke færdes i den øvre del af stranden, hvor skildpadderne ligger deres æg. På grund af skildpadderne er der heller ikke nogen form for vandsport ved kalamaki, udover udlejning af pedalbåde, hvor du med lidt held har mulighed for at se havskildpadder, hvor chancen er størst i maj-juni.
Hovedgaden i Kalamaki, Zakynthos
Find billige rejser til Kalamaki ved at klikke her
Kalamaki kan anbefales til børnefamilier samt par, der ønsker en rolig og afslappet ferie. Fra byen er der også rige muligheder for at booke ture og leje af bil/scooter.